Togfløjten

Togfløjten

Til Forsiden 

 Togfløjten er foreningens medlemsblad. Det udkommer fire gange årligt med bl.a. nyt om jernbaner, veteranbaner, historiske artikler og nyt om afdelingens arbejde.

Så er Togfløjten nr. 2 er i postkasserne.

Byger, der går og kommer, – det er den danske sommer.

Sjældent har Thøger Larsens ord i sangen Danmark, nu blunder den lyse nat været så rammende om foråret og sommeren, som vejret har været hidtil. Og meget tyder på, vi både får regn og sol også resten af sommeren – det vil redaktøren gerne spå. Så er det jo godt, man kan finde ly for dråberne fra oven, når man vil læse sommerens bedste jernbanelitteratur – nemlig Togfløjtens sommernummer. Her tillader redaktøren sig både at komme med en spådom i bladets leder, og så beskriver selvsamme redaktør Martin, hvordan regnvejr på en sommerdag sidste år nær var ved at ødelægge et besøg ved den eneste veteranbane i Luxembourg. Heldigvis dukkede der – efter nogen forsinkelse – en skinnebus op, og den er virkelig en éner blandt skinnebusser.

Hvad kan du ellers glæde dig til? Jo, Ole bladrer som vanligt i Det røde Fotoalbum og har fundet nogle dampbilleder fra Bryrupbanen frem. Martin fortsætter turen rundt i Danmark med svenske skinnebusser. Niels Peder fortæller om vinterdag, han som dreng blev så betaget af et damplokomotiv med sneplov, at han bagefter fik skældud af sin mor. Og så skriver Jan om en 90-årig i fuld vigør. Endelig har Vigand fundet billeder frem fra Dronningens fødselsdag i 1968 – så vi er tre dronninger tilbage i tiden. Men bare rolig, selv om det er nogen, der ryger, så er det ikke billeder af Kongehusets medlemmer, du skal se!

Naturligvis er løsningen på Sporhundens gåde i nr. 1 også med – samt en ny station, du kan gætte. Vi har nærlæst to nye bøger, og der er nyt fra remisen i Lunderskov og andre jernbaneklubber i det sydlige Jylland – samt fra resten af Danmark og lidt nyt fra det nære udland.

Kort sagt, så er Togfløjten nr. 2, 2024 som altid sprængfyldt med gode artikler, du vil glæde dig til at læse. Bladet er nu sendt til tryk, og den 23, juni vil det blive afleveret til forsendelse hos PostNord. Så håber vi, det når at komme frem til din brevkasse en af de sidste dage i juni.

Vil du gerne læse Togfløjten, men du er ikke medlem af Støtteforeningen KLK, som udgiver bladet? Så send en mail til kasserer@klk.dk med dit navn og adresse. Det koster kun 395 kroner for et helt år.

 

Togfløjten udsendes fire gange årligt til alle medlemmer af Støtteforeningen KLK.
Er du ikke medlem, men vil gerne læse
Togfløjten, så send en mail til kasserer@klk.dk. Det koster kun 395 kroner om året.

 

 

 

 

 

 

Togfløjten nr. 2 2024 


Togfløjten 2 2024



Togfløjten er nu
på facebook
Facebooksiden vil
opdatere følgere med
udgivelsesdage mv.

 

   

 

 
 

Bliv medlem og få
Tog
fløjten
tilsendt
- klik her -
 

Til Forsiden 

 

 

 

   

 Togfløjten 2018 nr. 4 side 25 Klik for Jubilæumstaler
Klik for Jubilæumstaler
Tillæg til
Togfløjten
2018 nr. 4 side 25
   

 Togfløjten nr. 4 2013 Rettelser til arktiklen
Langelandsbanen - en veldrevet ø-idyl”:

 

Ved alle fotos taget af Erik Schou Andersen har vi desværre skrevet hans mellemnavn som “Skov”.

 

Side 22: Billedet af stationsuret er taget af Holger B.D. Sørensen, ligesom billedet af banens busser øverst på siden.

 

Side 41: Holger B.D. Sørensen har taget billedet af LB M3 på Rudkøbing station den 4. september 1962

 

Side 42-43: Det lækre skinnebus-billede nederst på de to sider, er Holger B.D. Sørensen mester for og ikke som angivet Jens-Chr. Jensen.

 

Side 45: Billedet øverst viser den 19 årige frk. Edith Hansen, der som 18-årig blev ansat på stationen i November 1954. Hun skulle ikke have nogen oplæring, da hun havde været husbestyrerinde for sin forgænger og derfor allerede var sat ind i stationens forretningsgange. Billedet er taget i januar 1956.

Billedet nederst viser den 31 årige fru Esther Hansen, som er ekspeditrice på Søndebro station. Det er også hende, vi ser på billedet øverst side 44. Begge billeder er fra januar 1956.

 

   

Noter og kildeliste til Togfløjten nr. 2 2011

Artiklen om Ringkøbing - Ørnhøj - Holstebro
Jernbane "Ansigtet" i Vestjylland

Klik her

Tillæg til Togfløjten  nr. 4 2010:

Tillægget rummer kildeliste samt ekstra tegninger til artiklen om
Nørre Nebel - Tarm Jernbane.

Download tillægget som A4 klik her

Kan du printe A3 så download som et opslag klik her

(vær tålmodig - det tager lidt tid at downloade)

 

 

 

(-)

Kildeliste til artiklerne i Togfløjten nr. 2 og 3, 2010, om VNJ. Klik her

 

Indhold:

En indholdsfortegnelse over historiske artikler i Togfløjten 2004 - 2011 nr 2
- stadig i betaversion,   Klik her

 

Historisk indholdsfortegnelse

Togfløjten 2004 -2011 nr 2

   
   
  Translate/Übersetz/Vertal

Til Forsiden 

 
 

Til Forsiden